Udgivet i 4 kommentarer

Pakkekalender med procenter

Tekst og billeder i indlægget ‘Pakkekalender med procenter’ kan indeholde reklamelinks. Hvis du køber noget herigennem, går en lille del af din betaling videre til mig, og nye indlæg – helt uden ekstra omkostninger for dig.

Min mand har fået pakkekalender de sidste mange år. Der kommer ikke så mange point ind på overraskelseskontoen længere, for han ved han får den, og han kender også indholdet, som traditionen tro er flydende procenter.

Til gengæld venter der en ny spændende smag hver dag, så han plejer at pakke op med både glæde og entusiasme.

Pakkekalender med passion

Peter fra Beer-me - inklusiv specialøl fra udsøgt mikrobryggeri.
Peter fra Beer-me iført specialøl fra udsøgt mikrobryggeri.

Personligt arbejder jeg ikke for at kunne holde fri, men fordi jeg slet ikke kan lade være. Sådan er der rigtig mange små selvstændige der har det, ellers var vi her ikke. 

Når jeg kan vælge, handler jeg helst hos ligesindede – små virksomheder med et udsøgt udvalg, der emmer af entusiasme og passion.

Under min jagt på specielle procenter til årets kalender, faldt jeg i år over Beer-me. Webshoppen drives af far og søn – Peter og Victor – og deres begejstring for mikrobryggerier ikke bare i Danmark, men hele verden.

Procenter med malt og humle

Victor fra Beer-me – manden bag anbefalingerne

Ofte er der ikke langt fra ide til handling i de små butikker, og præcis sådan fungerede det, da jeg skrev og efterlyste en ølpakkekalender.

Victor har sammensat en helt særlig kalenderkasse (annoncelink), med 24 overraskelser til mine læsere – og måske min mand (og så siger jeg ikke mere).

Vil du hellere selv vælge – eller skal du ikke bruge 24, kommer Victor her med et par anbefalinger eller 4 af spændende øl, der passer perfekt til til december måneds mad og magi med varme og julede krydderier og aromaer. 

Den første er Glögg Sour, en berliner weisse, med bær og gløgg krydderier. Berliner Weisse er generelt en øltype man skylder sig selv at smage – her er potentiale for at finde den nye favorit.

Øl nummer to, IPA’en Crimmus X-Mas kommer fra det danske mikrobryggeri Gamma. Den er brygget på en tidligere øl med samme navn, som var en frugtig, med noter af appelsin og mango. Dette er en juleversion af øllen, som fuldt ud lever op til alle forventningerne.

Den tredje – Brun sovs – er en dansk brown ale fra bornholmske Beer Here. Den er fermenteret med gær fra det Belgiske Trappist bryggeri Rochefort. Øllen har noter af svesker og røde æbler, altså klassisk fyld til anden juleaften. 

Den sidste – The Dark Druid Orange Chocolate – er en Pastry Stout, som er ganske sød. Med aroma af appelsin og chokolade, er den et flydende svar på orange-chokolade stænger og gør sig godt efter den store julemiddag.

Har du fået lyst til at lægge vejen forbi Beer-me, har Peter og Victor sørget for en lille bonus til dig. Skriver du ‘christina10’, får du lige nu 10% rabat på alle bland selv øl (annoncelink).

Ud over at kunne købe øllene enkeltvis, eller i pakker, kan man også abonnere på en månedskasse – sidstnævnte kunne jeg snildt forestille mig at lægge under juletræet til manden der har alt…

Procenter med prop

Jesper – den imødekommende og vidende vinmand bag en inspirerende Vinverden

Til dem der elsker at dufte til korkpropper, kan jeg anbefale et besøg i Jespers Vinverden (annoncelink). Hans entusiasme og passion for vin, druer og historier, er ikke til at stå for. Jesper sælger kun vin han selv har smagt og er gerne behjælpelig med at vælge de flasker der passer bedst til dig – ikke bare til maden. 

Første gang jeg havde kontakt til Jesper, udfordrede jeg netop denne opfordring og spurgte ham hvilken vin han ville anbefale til at skrive med…

Jeg har længe haft en drøm om at lave små, håndskrevne vinværker, og Jesper var frisk med både anbefaling og en sponsoreret flaske med fin etiket – sidstnævnte indgik også i mine måske lidt anderledes ønsker.

Mine erfaringer med pen og vin, vender jeg tilbage til i et indlæg næste år. For nu vil jeg nøjes med at fortælle at flasken indgår i den ene af årets adventskalendere.

Der er to versioner at vælge imellem en ‘Value’ og en ‘Premium’ – her følger et par ord om hver flaske, hvor jeg lader Jesper være ‘gæstetaler’, så det ikke går op i farve frem for smag:

Value vinkalender

1. søndag i advent gemmer på en vin fra 2012. Den lange flaskelagring har gjort godt for vinen, der er kraftfuld, men med en vis blødhed netop pga. den lange flaskelagring. Spis den fx til pizza, hvis der skal være et afbræk i julemaden.

2. søndag i advent får du en lækker rødvin lavet på den fine Pinot Noir, der er mest kendt for de ekstremt dyre vine fra Bourgogne. Denne vin lever fint op til Pinot Noirs ry for at være lette og fine vine. En meget elegant vin. Server den fx til en kyllingeret.

3. søndag i advent kan du glæde dig til kalenderens eneste hvidvin, men hvilken en. Vinen er fra Østrig og lavet på Grüner Veltliner. Den har en indbydende aroma og en rund frisk smag med noter af honningmelon og en knivskarp finish. Fantastisk vin til en let forret eller bare til godt selskab.

4. søndag i advent slutter af med et brag af en rødvin er fra Spanien – selvfølgelig lavet på Tempranillo druen. Vinen er fra årgang 2016, der var et aldeles fremragende år i Rioja, hvor vinen er fra. Vinen har fået flotte 90 point i det amerikanske Wine Spectator. Server et godt stykke oksekød sammen med denne vin og du har et fremragende match.

Kig nærmere på Value vinkalenderren lige HER (annoncelink) – ved bestilling inden 20. november er der gratis levering.

Premium adventsvine

1. søndag i advent står den på ‘Super Toscaner’. Begrebet opstod på baggrund af en revolution i Toscana i den måde, der blev tænkt vin på. Nye druer og metoder blev bragt ind i produktionen, hvilket har skabt nogle helt fantastiske vine. Denne flaske lever absolut op til dette navn. Vinen er fra 2012 og smagen er kun blevet bedre med årene. Den er fra området Maremma, der kendt for exceptionelle vine.

2. søndag i advent byder på Bourgogne, der sammen med Bordeaux er det mest ikoniske vinområde i verden. Her fremstilles verdens dyreste rødvine på den fine Pinot Noir drue. Denne søndag får du muligheden for at smage på en utrolig vellavet Pinot Noir fra netop Bourgogne. 

3. søndag i advent gemmer Premium kalenderen også på en hvidvin. Riesling fra Tyskland er noget af det ypperste indenfor hvidvin og det er netop hvad du kan pakke op i dag. En meget aromatisk Riesling fra Saar-floden, der er en biflod til Mosel. Det kølige klima i området giver fantastisk hvidvin med en knivskarp frugtsyre. Den mest alsidige vin, når det kommer til at sætte den sammen med mad. Med sin høje frugtsyre er den faktisk et godt valg til julemaden, der indeholder fedme og sødme. 

4. søndag i advent rundes kalenderen af med en rigtig kraftfuld australsk rødvin på Shiraz druen. Den australske sol giver fin modning af druerne og denne vin er fra et køligere område, der sikrer en stabil udvikling af vinen, så det kraftfulde er i god balance med vinens noter. I øvrigt et ganske udmærket valg, hvis der skal rødvin på bordet juleaften.

Premium adventsvinene kan bestilles hos Jesper lige HER (annoncelink) og også her får du gratis levering ved bestilling inden 20. november.

Indpakning

Præcis hvad min mands pakkekalender rummer i år, siger jeg ikke, men jeg kan godt afsløre at den primært er pakket

ind i mit print-selv gavepapir med masser af bogstaver.

Pakkekalender med procenter - øl indpakket i print selv gavepapir

Papiret kan downloades ganske gratis lige HER og findes både i A3 og A4 version.

Har man ikke adgang til A3 print, rækker A4 fint til dåseøl og almindelige flasker, det er kun de største man lige skal gå uden om eller finde alternativ løsning til.

Vil man dække mere end etiketten på vinflasker, skal man op i A3, som til gengæld passer fuldstændig perfekt i både højde og bredde.

På billederne herover har adventsvinen fået grå manillamærker, hvorpå tallene er skrevet i hånden med fin hvid Posca pen. (annoncelink). For at dække helt, skulle der skrives over et par gange, til gengæld er resultatet lækkert, mat og næsten tredimensionelt.

Pakkekalendergaverne er forsynet med små runde klistermærkater med håndskrevne tal. Her har jeg brugt en Uniball Signo (annoncelink) – en smule blank i udtrykket, men den absolut bedst dækkende hvide jeg endnu har mødt.

Pakkekalender på æske

Næste pakkekalenderprojekt er til husets teenagere. De har mange ønsker, men ikke rigtig noget der ligger inden for et adventsgavebudget. I stedet har jeg planer om en evighedspakkekalender baseret på tændstikæsker. Dem glæder jeg mig meget til at fortælle mere om – stay tuned.

4 tanker om “Pakkekalender med procenter

  1. Hvor er det bare fedt tænkt.

  2. Det er da nogle fantastiske ideer! Og så fandt jeg også dit print selv gavepapir, det er da GENIALT! Hvor er du god altså!

  3. Tusind tak Karina🙏🏻

  4. Taaaak Tina, og fedt hvis du kan bruge gavepapiret – får du lavet nogle fine pakker ville jeg elske at se resultatet 😇
    Kærlig hilsen
    Christina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.