Påske- & gækkevers

Versene er opdelt efter længde.

Find et der ikke fylder så meget til eks. et hønseæg, et lidt længere til gåseægget eller et langt fint vers til gækkebrevet.

4 linjer

Bag busken jeg fandt en gæk så sød,
jeg troede den var af kulden død.
Nu sender jeg den til dig min ven,                 
tæl prikkerne små, og gæt fra hvem.

Blomster små så skønne hvide,
spired op ved vintertide.
Under tomme brune grene,
står i sneen så alene.

Da sneen sank vi fik visit 
af lette alfer klædt i hvidt.
Af jorden steg – blufærdig – kæk
med bøjet hoved en vintergæk.

Denne lille Gjæk jeg sender 
til Dem i mit Brev; 
Gæt nu hvem af Deres Venner 
disse Linier  skrev.

Du kære lille vintergæk, 
der står i sneens pude,
du blomstrer nu ved havens hæk 
i kulden bag min rude.

Min kære ven et æg må få, 
hvis du mit navn kan gætte, 
og ellers et du sende må, 
som maven min kan mætte.

En dag jeg fandt en vintergæk,
men samme dag mit navn blev væk.
Nu må du bruge din forstand, 
og se om du det gætte kan.

En lille hilsen sender jeg
med gækkebrevet her til dig.
Hvis navnet mit du gætter ej, 
et påskeæg jeg ønsker mig.

En sommergæk en vinternar,
en fugl foruden vinger.
En lille ven som har dig kær,
en kærlig hilsen bringer.

Foråret er over os i gækkens tid, 
breve vi klipper og sender med flid, 
navnet jeg skjuler i prikker små, 
kan du det finde, et æg du skal få.

Fra en herlig gammel ven
kommer gækken til dig hen.
Om et æg den vil dig bede,
hvis du ej et svar har rede.

Fra en lystig lille gut, 
får du denne her salut,
hvis mit navn du ikke finder, 
æg fra dig min ven jeg vinder.

Før sneen smelter og er væk, 
blomstrer kæk en vintergæk, 
rejser sig med fine blade, 
og gør alle hjerter glade.

Hjerter klippet ud med saks,
prikker sat med pennens kraft. 
5 prikker små,
må du gætte på.

Hvem har denne gæk dig sendt?
Kan du gætte, jeg er spændt.
Hvis du taber, be’r jeg dig 
send et påskeæg til mig.

Hver morgen stæren muntert synger 
i toppen af vores pil, 
og jeg har fundet store klynger 
af vintergækkens smil.

Hvor er I dog mange, hvor skinner I hvidt, 
i plæner og bede, langs hegn og stakit, 
som små danserinder, i rækker på tå 
at nippe til soldruens himmelske blå.

I en gammel have
under bøgehæk,
stod naturens gave
den hvide vintergæk.

Jeg bor på en sukkertop,
hvor du ej kan kravle op,
men jeg springer nok så kæk,
ned til dig med denne gæk.

Jeg fandt under busken en gæk så sød, 
jeg tænkte at den var af kulden død, 
nu sender jeg den til dig  min ven, 
tæl prikkerne små og gæt fra hvem.

Mit navn med (antal) små æg jeg sætter,
og tror, at du måske det gætter.
Med æg, for de ikke stikker,
man siger jo, at det kan prikker.

Når den lille kønne gæk 
kommer her ved vores hæk, 
tror jeg forår det er nær, 
hør, nu fløjter spurv og stær.

Omme bag en tjørnehæk 
fandt jeg denne vintergæk.
Nu med den jeg sender dig 
en lillle hilsen – hvem er jeg?

Se her hvad jeg har fundet,
bag moders rosenhæk
her udenfor i lunden,
en lille vintergæk.

Solens skin og gækker
vor forårslængsel vækker.
Sommerfugle mod himmelblå
vi drømmer om i vintergrå.

Ude i min have,
fandt jeg en forårs gave.
En lille ven du kender, 
med glæde den dig sender.

6 linjer

Blomster små så skønne, hvide
spired’ op ved vintertide
under tomme, brune grene
stor i sneen så alene.
Her du får en gæk i brev
gæt min ven, hvem brevet skrev.

Den lille frøken vintergæk 
har kastet vinterkåben væk 
og smidt de brune vanter.
Nu står hun der så tynd og fin 
er klædt i hviden musselin 
med grønne frynsekanter.

Den lille hvide vintergæk, 
der på den kolde muld så kæk 
har rejst de tunge klokker.
Den føler intet kuldegys, 
men står lunt i solens lys 
og varme vintersokker.

Den vintergæk som blomstrer først,
gør vårens forventning allerstørst.
Snart strækker solen sine arme,
og bringer lys og hjertevarme.
Nu sender jeg gækken skyndsomt hen,
i et gækkebrev til dig min ven.

Det drejer sig om påskeæg,
jeg skriver nærmest lidt for skæg!
Værs’go: En lille vintergæk
fundet ude ved min hæk.
Jeg måtte gennem sneen vade
– en lille gæk – med frosne blade.

Det sner, det sner, 
hvad er det jeg ser?
En gæk står nok så net
og fryser midt i sneen.
Den plukker jeg og sender dig, 
hvad gi’r du for ideen?

Du er super sød og kær,
og smuk og rigtig, meget værd!
Og hvis jeg så var skide skæg,
skyldte du mig et påskeæg.
Men jeg vil hellere være styg,
så nu skylder du en påskebryg.

Du lille hvide vintergæk,
der på den kolde muld så kæk’ 
har rejst de tunge klokker, 
du føler intet kuldegys, 
men står så lunt i solens lys 
og varme vintersokker.

En lille fræk, foroven tøs 
med lysegrønne trusser.
I haven stod og hundefrøs 
om sine bare fusser.
Trods kulden var hun ganske kæk, 
jeg sender dig her den lille gæk.

En påskekylling spiste
de bogstaver, der viste,
at jeg er mig og ikke dig.
Nu prøver jeg med prikker, 
pas på de ikke stikker
 –  eller løber deres vej.

En vintergæk jeg sender dig, 
den kommet er så lang en vej.
Jeg bad den om dit hus at finde 
og hilse fra en tro veninde.
Mit navn jeg har i prikker gemt,
nu har du det vel ikke glemt?

En vintergæk sprang modigt op 
fra sneens tykke dyne.
Og påskeliljen fulgte trop, 
den lod sig ikke tryne.
Nu skal du op på stikkerne 
og gætte alle prikkerne.

Gækkerne bryder og springer ud, 
med kunstfærdige breve bringer bud.
Den danske sommer er godt på vej, 
så er det tiden til gækkeleg.
Et påskeæg jeg sætter i pant, 
til påske vi ser, hvem af os der vandt.

I sneen stod den kæk 
den første vintergæk.
Den der fandt den, det var mig.
Den der fik den, det var dig.
Prøv om du kan gætte, 
hvem der sendte dette.

Jeg et gækkebrev dig sender, 
vi har altid været venner.
Nu skal du gætte på kryds og tværs, 
hvem der sendte dig dette vers.
Det er er op til dig at finde, 
hvem der gav dig dette minde.

Jeg gik ud i vintersol
for at finde en viol,
men for sne og kolde vinde
var violen ej at finde.
Da jeg vende og gik væk,
fik jeg øje på en gæk.

Når vinduet fryser og næsen er rød, 
man sjældent ser til sin have, 
dog turen i går jeg ikke fortrød, 
der fandt jeg en blomstergave.
Med post jeg dig sender en vintergæk, 
den spår, at vinteren snart er væk.

Omme bag en rosenhæk 
fandt jeg denne llile gæk, 
den var nylig kommet op 
derfor frøs dens lille krop.
Jeg sender den til dig, min ven
og håber at få æg igen.

Roser og forglemmigej 
har på denne tid man ej.
Jeg en anden blomst har kåret.
gækken kommer først på året, 
bringer bud om fuglekvidder, 
blomsterduft og gode tider.

Se her min veninde,
hvad jeg har i sinde,
at tilsende dig.
En lilje så herlig,
en hilsen så kærlig,
den bringer med sig.

Under sneens tykke tæppe
myldrer det med vintergække,
og da sneen endelig tønde,
sprang en knop mig glad i møde.
Under sneen langs mit hegn
stod du gæk, mit forårstegn.

Vintergæk er brudt af mulden, 
kækt erantis trodser kulden.
Spurvens solforgyldte sind   
tripper i den grønne lind.
Solen smiler på husfacader 
gennem byens lyse gader.

8 linjer

Bag min hæk en vintergæk
titted frem i solen,
tænkte glad en vinter væk
og børster sne af kjolen.
Nej, jeg må nok vente lidt
på forårsdagens komme
tænkte den og putter sig
igen i sneens lomme.

Den lange vinter er nu væk,
jeg sender dig en vintergæk.
Mit navn er ej med prikker, 
fordi man siger de stikker.
Jeg skriver det med harer, 
hvis ikke snart du svarer, 
så koster det et påskeæg, 
så stor som hønsehusets væg.

Den lille gæk så ren og skær 
bag snedækt havehegn.
Jeg plukker dig, og kan ej la’ vær,
du lille forårstegn.
Jeg fletter dig i brevet ind 
blandt blomsterrankers blade 
og håber på et påskeæg 
af rigtig chokolade.

Du lille gæk så ren og skær 
bag snedækket havehegn, 
jeg plukker dig, kan ej la’ vær’, 
du lille forårstegn.
Jeg fletter dit i brevet ind 
blandt blomsterrankers blade 
og håber på et påskeæg
af rigtig chokolade.

Du kære ven, hvor end du bor, 
en hilsen jeg dig sender.
Måske det er fra den du tror
fra en af dine venner.
Et tegn på vår, en vintergæk, 
nu vinteren er omme, 
og sne og kulde snart er væk, 
og lærken den vil komme.

En dag da slemt det blæste
og katten sad og hvæste
da gik jeg ud i haven
i sne til midt på maven,
og sagde så til Poul:
Gå ud og hent dine skovl
så kan du kaste sneen væk
og finde frem en vintergæk.

En dag jeg tur i skoven gik,
en lille alf jeg så, 
med hår og kjole lysegrøn 
hun midt i sneen lå.
Hun sagde: ”Jeg er vårens fe, 
jeg tryller vinter væk!” 
Så smilte hun og rakte 
mig en lille vintergæk.

En rose er det ikke, 
en lilje heller ej,
i går jeg saa den ligge 
afplukket på min vej.
Som gave jeg den sender,
vær med på denne leg,
jeg ved du blomsten kender, 
men mon du gætter mig?

Fra en dejlig, gammel ven 
kommer gækken til dig hen.
Om et æg jeg vil dig bede,
hvis du ikke svar har rede.
Thi der er en gammel skik, 
glem det intet øjeblik,
at man påskeæg skal give 
hvis man ikke gæk vil blive.

Gækken står i haven ude,
storm og blæst ta’r til at tude.
Ind jeg bar den i min stue,
satte den ved ildens lue.
Snart den folder ud de blade,
som gør hjerterne så glade.
Ind i brevet jeg lagde den,
sendte den til dig min ven.

Halvvejs skjult af golde grene, 
og med rimfrost helt belagt, 
staar i haven dybest nede,
vintergækken i sin pragt.
Sneens uskyldsrene farver 
fik den til sin fine dragt, 
og med forårssolens varme 
frydes den med dobbelt magt.

Hvor verden dog er skøn og stor!
Alt er så smukt på denne jord.
Og dog jeg følte mig forglemt, 
noget ensom og lidt beklemt.
Da tog om mig en varsom hånd 
og pyntede mig med silkebånd. 
Så blev jeg sendt så lang en vej!
Men hvem, ja, hvem mon sendte mig?

I vintersneen voksed’ kæk
den første spæde vintergæk.
Den ligger her i brevet, 
men hvem har dette skrevet?
Hvis du ikke navnet gætter, 
da som bødestraf jeg sætter, 
at du giver mig en gave, 
der kan puttes i min mave.

Lille, hvide klokke
kan mon dig jeg lokke
til at gå et vennebud
i dit fine vinterskrud?
Du skal bare gække
vennen min og vække
lysten til at gætte hvem,
der sendte denne hilsen frem.

Lille hvide vintergæk
barn af sol og sommer,
vinteren du jager væk,
nu da våren kommer.
Plukket du i haven blev,
nænsomt brødes stilken,
af den hånd, som dette skrev,
kan du gætte hvilken?

Nu er det tid til drilleri
og gækkebrev at skrive.
Mit navn det står som prikkeri,
en gåde vil jeg blive,
med mindre du kan gætte på,
hvem jeg mon er,
for så jeg må
et påskeæg dig give.

Postbudet bander i denne tid
de mange breve med spøg og vid
han må jo op ad de ange trapper
der kommer fler’ jo mer’ man sig rapper.
Det gør mig ondt thi nu må jeg lave
brev til den gæk, jeg fandt i min have
du skal jo ha’ den min fine ven
vær så artig her har du den.
– Julius Strandberg

Påskeblomst! hvad vil du her?
Bondeblomst fra landsbyhave
uden duft og pragt og skær!
hvem est du velkommen gave?
Hvem mon, tænker du, har lyst
dig at trykke ømt til bryst?
Mener du, en fugl tør vove
sang om dig i Danmarks skove?
– Grundtvig

Ved en lille bladløs hæk 
stod den smukke vintergæk,
mens den smilte nok så blid
i den strenge vintertid.   
Om den ingen duft kan sprede
fra sig i de store bede,
er det dog en lyst at se
en lille blomst i frossen sne.

Vintergæk med de hvide klokker 
og med lysegrønne sokker,
kækt er groet op af mulde
trodser sne og vinterkulde. 
”Fru Erantis er min søster”,
siger gækken mens den ryster
sine klokker så det ringer,
forårshilsen den os bringer.

10 linjer

Det var en søndag morgen 
før solen den stod op 
jeg ud i haven ilte  
og det i fuld galop.
Da jeg ind i stuen kom, 
tog pen og blæk i hånd.
Jeg satte mig til at skrive 
så du min gæk kan blive.
Jeg gækker dig og håber på 
et påskeæg fra dig at få.

Når du ser på denne klør
lyt – ja, lyt, for sneen tør.
Kig så blot på denne spar
som si’r at slut er februar.
Dernæst ruder og den spår
li’ om hjørnet er det vår.
Og til sidst et hjerte kommer
spår om varme, sol og sommer.
Dag og dato er forlist,
for min kalender har musene spist.

12 linjer

Derude i den kolde jord 
blandt havens strå og sten, 
en vintergæk som ensom gror, 
så smuk, så hvid og ren.
Jeg plukker den og sender dig
blomsten med dette brev 
og håber, at du ej gætter
hvem der til dig skrev.
For den er jo symbol for al 
min kærlighed til dig, 
så gid du med et påskeæg 
vil sende din til mig.

I sne og frost du fik din dåb, 
du lille vintergæk.
men du var fyldt af solskinshåb, 
du smilte nok så kæk.
Og solen var dig venlig stemt, 
den hjalp dig godt paa gled.
Den tittede ned, hvor du stod gemt, 
i havens blomsterbed.
Og nu du står i fulde skrud, 
så hvid og fin klædt på.
Jeg bruger dig som sendebud, 
mens navnet gættes må.

Solens varme våren vækker 
op af jordens gem,
skønne hvide vintergækker
muntert titter frem. 
Da jeg i min have kigged’
på en lille gæk,
straks den sagde,
mens den nikked’
bær mig væk! 
Denne lille gæk jeg sender
til dig i et brev
gæt nu, hvem af dine venner
disse linier skrev.

Engelske vers

Bunny rabbits wiggle,
So much they make me giggle.
They wiggle their ears,
They wiggle their nose,
The tail on their rear,
Wiggles too, I suppose.
And just when I say “Stop wiggling, stop!”
They wiggle all over, and take a big hop!

Easter duck and Easter chick,
Easter eggs with chocolate thick.
Easter hats for one and all, 
Easter bunny makes a call!
Happy Easter always brings 
Such a lot of pleasant things!

It means so much at Easter time
To keep in touch with friends
To wish them happiness and cheer
And joy that never ends.
This brings heartfelt greetings
Especially for you
Together with best wishes
For a happy Springtime too.

There is magic all around us, 
You can feel it in the air,
For the lovely signs of springtime 
are unfolding everywhere. 
It’s a time of fulfilled promise,
It’s a time of hope and cheer,
Joyful time of resurrection 
Easter time is finally here.

Takke-/ svarvers

Hvorfor dog spilde papir og blæk,
for at sende mig denne gæk?
Når det hele ikke bedre ender,
end at jeg præcis din håndskrift kender!
Du duer nu ikke til at være filur,
jeg sender dig derfor gækken retur.

Tak for brevet, tak for gækken
tak for hele bogstavrækken,
tak for det, du skrev til mig,
jeg skal aldrig glemme dig.

Tak for brevet du mig sendte,
du skal ikke æg forvente!
Du blev gæk, det må du sande,
derfor giv mig øl på kande.