Udgivet i 3 kommentarer

KALLIGRAFI MED DYPPEPEN

Lær kalligrafi med dyppepen - inkl. øveark

Tekst og billeder i indlægget “Kalligrafi med dyppepen” kan indeholde reklamelinks. Hvis du køber noget herigennem, går en lille del af din betaling videre til mig. Det er helt uden ekstra omkostninger for dig, og giver mig mulighed for at lave en masse af nye spændende indlæg til dig.

At kalligrafere betyder jo egentlig bare at skrive smukt, men forbindes gerne med bogstaver, hvor linjerne har varierende bredde. Denne effekt kan opnås med mange forskellige redskaber.
Kalligrafi med dyppepen er efter min mening noget af det ypperste. Det nedsatte tempo, lækkert blæk i uimodståelige farver, følelsen og lyden af pennen mod papiret. Rytmen i de tynde opadgående og tykke nedadgående træk og de regelmæssige besøg i blækhuset – det er helt meditativt.

For mig er kalligrafi med dyppepen kunst. Følelser og humør skrevet ind i hver en linje. Ekstra små rystelser på usikre dage – stærke, kraftfulde linjer på de gode. Pen, blæk og papir, der fører til veje og streger og stænk, du slet ikke havde forestillet dig. Nogle gange går det godt, giver autenticitet og liv – andre gange får man træning i at elske (sine) fejl.

Dyppepennen

Kalligrafi med dyppepen er at gå et par skridt baglæns. Ikke helt tilbage til gåsefjeren, men forbi både kuglepen og fyldepen. Tilbage til dengang, meget andet end skrivehastigheden gik i et mere roligt tempo.

Den traditionelle dyppepen består af et skaft med en klemmemekanisme, der holder den løse pen eller nib fast.

Penneskaftet

Penneskafter findes både i en lige og en vinklet/’oblique’ udgave. De lige er lettest at få fat på, men bliver du grebet af kalligrafi med dyppepen, er det vinklede tæt på uundværligt.

De kalligrafiske træk, med tynde opadgående og tykke nedadgående linjer, opnås ved at variere trykket med pennen. Den brede streg fremkommer ved at de to dele, der udgør nibbens spids, separeres en smule, når pennen presses mod underlaget.

Kalligrafi - forskellen på dyppepen med vinklet og lige skaft

Når pennespidsen sidder i det traditionelle, lige skaft, peger spidsen mod venstre, mens den monteret i et vinklet skaft, peger mod højre. Da de tykkere linjer trækkes oppefra og nedad mod venstre – eller evt. lige ned, bliver presset på nibbens ben fordelt tæt på ligeligt i det vinklede skaft.
I det lige skaft vil presset på de to halvdele derimod være skævt, og adskillelsen af nibbens spidser opstå ved et vrid. Sidstnævnte giver en lidt mere hakket kant og større trykspor eller ‘ridser’ i papiret. Er man uheldig, begynder farven at løbe ud. Sidst men ikke mindst, udtrættes hånden hurtigere, når der skal holdes bedre fast for at kunne trykke hårdt nok.

Er det en lige model du går med, er jeg selv meget glad for skafter der er lidt tykkere, og gerne et, der har et trekantet område. Pennespidsen skal monteres meget præcist, til gengæld kan man så kun holde på een måde, hvilket hjælper til at bevare samme vinkel, hver gang der skrives.

Pennespids

I dette indlæg ligger fokus på de spidse, fleksible pennespidser, men der findes ufatteligt mange andre spændende versioner.

Kalligrafi - pennespidser til dyppepen

Selvom der fortsat produceres fine pennespidser, har jeg en forkærlighed for vintage modeller. Skønne gamle æsker med pennespidser og masser af sjæl, fundet på et loppemarked i solskin, så bliver det ikke meget bedre.

Nå, de nye kan også fint bruges. Er du til en samlet løsning, har både Panduro og PenStore (reklamelink) et sæt med skaft, blæk og et udvalg af meget forskellige spidser. Hos Creas og Panduro, kan pennespidserne også købes enkeltvis – sidstnævnte har oven i købet et glimrende vinklet/ oblique penneskaft.

Favorit pennespidsen har de seneste mange år været Brause Universal Skolepen 111 EF. Jeg har prøvet et utal af forskellige spidser i tidens løb, men vender fortsat tilbage til den. Den er holdbar, har en passende fleksibilitet til min skrivestil, leverer blækket i perfekt hastighed og mængde og så er det tilmed muligt at placere et lille reservoir ovenpå. Reservoiret holder en ikke ubetydelig ekstra mængde blæk, så man kan skrive næsten 10 gange så lang tid, før man behøver dyppe.

Hvilken der bliver din yndlings pennespids, afhænger af hvordan du holder pennen, hvilken blæk du helst vil arbejde med, hvilket papir du foretrækker og 1000 andre små detaljer.
Et enkelt essentielt punkt er fleksibiliteten – uden fleks, ingen linjevariation!
Og lige een ting mere – super fleksible spidser har det med at aflevere alt blæk på een gang, hvis der lægges for meget pres på.

Montering af pennespids

Der findes flere forskellige fastholdelsesmekanismer.

dyppepen montering af pennespids

Når man kigger på langt de fleste penneskafter, har de noget der ligner en blomsterknop med fire blade inde i skaftet. ‘Blomsterbladene’ virker som små fjedre, der holder pennespidsen fast, når den skubbes ind mellem ydersiden af et par af ‘blomsterbladene’ og metalringen, der udgør afgrænsningen til skaftet.

Enkelte skafter har en lille arm, der kan trækkes ud . Herefter indsættes pennespidsen, med indersiden af rundingen vendende mod armen. Når armen lægges ned langs skaftet, klemmes pennespidsen fast.

En del skafter har en cirkulær rille med en runding, der er en smule større end pennespidsens, så den kommer til at sidde i spænd, når den presses på plads.

Ikke alle pennespidser er kompatible med de første to modeller, men jeg har endnu kun mødt en enkelt spids ‘armen’ ikke kunne holde på plads.

Hvor de fleste andre skriveredskaber ikke kræver den store omsorg, skal dyppepennens pennespids rengøres og tørres grundigt efter brug. At tørre pennespidsen med et stykke køkkenrulle, hver gang man holder pause er en glimrende vane. Bliver man forstyrret, undgår man at vende tilbage til en pen med indtørret blæk og i værste fald rust.

Klargøring af pennespids

En ubrugt pennespids – hvadenten den er vintage eller spritny – har det med at sky blækket.

Der findes flere metoder til at gøre en ny spids modtagelig for blæk:
Den kan stikkes ind i en kartoffel. En god fast kartoffel og en blød spids ender let i bøjede ben, og sidder den for længe begynder den at ruste, så den model er jeg færdig med.
3-5 sekunders nedsænkning i skiftevis kogende og koldt vand – minimum 10 gange – har jeg ikke rigtig tålmodighed til.
En tur med tandbørste og tandpasta kan gå og til nød en omgang med den grønne side af en grydesvamp, selvom jeg sagtens kan præstere at stikke mig grundigt på spidsen, under den manøvre.

Og så er der ILD. De seneste år har jeg benyttet mig af, at de fleste spidser godt kan tåle en kortvarig tur ind i flammen fra en lighter eller et stearinlys. Herved brændes evt. olie og lakrester af. Og ja til udluftning , og ja til du kan brænde dig, og, og, og – hope you know all that – for uhhhh det er effektivt.

Blæk & tusch

Noget af det fedeste ved dyppepennen, er at den kan skrive med alt fra kaffe til akrylmaling. Som oftest er det dog blæk der dyppes i, så det vil jeg koncentrere mig om i nærværende indlæg.

Favoritblæk til kalligrafi med dyppepen

I mange år har jeg haft en forkærlighed for Mont Blanc Mystery Black blæk. Jeg har prøvet virkelig meget forskelligt sort blæk og hver gang er jeg vendt tilbage til Mont Blanc. Hvorfor jeg ikke tidligere har testet Lamys blæk, ved jeg ikke, men lad mig bare sige – Mont Blanc står ikke længere nærmest på skrivebordet. Lamys T52 black (reklamelink) er blevet intet mindre end den nye favorit blæk. Det er den mest sorte blæk jeg til dato har haft pennen i. Den har en super viskositet, et lækkert flow og ganske kort tørretid.

Selvom det oftest er den sorte der er i brug, så har jeg masser af andre flasker, for jeg kan ikke stå for skønne farver og luksuriøs indpakning. Prøv f.eks. at tage et kig på udvalget fra Pilot (reklamelink). Pragtfuldt blæk på tunge, glasflasker, fremstillet i hånden hos en parfumeproducent – jeg kunne købe dem allesammen, bare til pynt…

Det gamle britiske brand Diamine, har også et frygteligt fristende farvekort (reklamelink). Flaskerne der er tilgængelige i Danmark er ikke voldsomt fotogene, men blækket er fremragende og er man glimmer fan, findes det også i en ‘skimmer’ version.

Papir til kalligrafi med dyppepen.

Ikke alt papir er egnet til at skrive på med en dyppepen.

Hvor papirets vægt per kvadratmeter, i mange andre sammenhænge, er noget af det mest afgørende, er det her papirets overflade, der er værd at bide mærke i.

Papiret må ikke være for ru, så bliver spidsen bare fanget og det ender sjældent godt.
Selvom papiret indledningsvis føles velegnet, kan pennens skarpe kanter ridse overfladen, så blækket løber og bogstaverne får uldne kanter. Er man rigtig uheldig, sætter afskrabet sig fast på spidsen, og tynde linjer er fortid, indtil pennen er renset.

Favorit papir til kalligrafi med dyppepen

Test altid om papiret passer med din pen og ikke mindst den blæk eller tusch du gerne vil skrive med. Har du meget papir, forskelligt blæk og en god samling skrivere, må jeg anbefale at gemme resultateterne – det er så let at komme i tvivl.

Vil du være nogenlunde sikker på at komme godt i mål, er papir fra Rhodia (reklamelink) super velegnet til at øve på. Papiret er glat, men har stadig nok modstand til at pennen ikke bliver helt ustyrlig. Vil du gerne have lidt at rette dig efter, findes det med både prikker, linjer og tern. Skal du bruge blankt papir, er det ikke tykkere end at hjælpelinjer fint kan ses igennem.

Er der behov for lidt mere vægt bag, kan jeg anbefale Hahnemüles Hand lettering papir (reklamelink). 170 g, hvidt, glat og mega lækkert at arbejde med.

Vil man gerne have lidt struktur, er akvarelpapir med ikke alt for ru overflade fremragende.
På hylden har jeg altid Canson Montval akvarelpair, 200 g (reklamelink). Det er perfekt til sayings og citater, der gerne vil op på væggen og lige tykt nok til man kan folde et kort.

Kalligrafi med dyppepen

Hvad enten det er et lige eller vinklet skaft, holdes en dyppepen på nogenlunde samme måde, som en almindelig blyant. Får blækket på undersiden af pennespidsen kontakt med papiret, forlader hele molevitten pennespidsen på een gang. Har du et greb hvor pennen er for ‘liggende’, kan du derfor lige skulle justere, så skaftet kommer op i en mere lodret position.

Når der skal blæk på pennen, er det letteste at dyppe direkte i blækhuset. Alternativt, kan blæk overføres med en pensel, som dyppes og tørres af på undersiden af pennespidsen.

I et helt fyldt blækhus og indtil man har fået føling med dypperiet, er det let at blive lige vel ivrig. Med et stykke ‘starterpapir’ ved siden af det egentlige skrivepapir, kan en lille teststreg sikre at evt. overskydende blæk ikke havner det forkerte sted.

Når pennen sættes mod papiret, er det ikke altid den skriver med det samme. Forsøg på ‘starterpapiret’ – forsøg evt. at vippe lidt med pennen og læg et lille pres på, så en lidt større del af spidsen rører overfladen.

Træning af kalligrafi med dyppepen

Der findes mange forskellige stilarter man kan lære sig, og hver kalligraf har sin egen tolkning af dem. Alfabetet jeg har valgt at vise, giver gode forudsætninger for at lære det grundlæggende og for at kunne videreudvikle sin kalligrafi. Det vigtigste er at blive fortrolig med bogstavernes form, hvordan de er opbygget og hvordan de forholder sig til hinanden.

For at hjælpe dig godt i gang, har jeg lavet sættet – ‘Kalligrafi med dyppepen – træningsark’ – lige til at downloade og printe.

Har du kun beskæftiget dig med formskrift, kan det være en god idé at starte med “Skråskrift” kurset.
Vil du bare i gang, kan du dog sagtens springe direkte ud i ‘Kalligrafi med dyppepen’
.

HUSK: Når du printer træningsarkene at vælge papir der fungerer med din pen/ blæk!

Oversigtsark

Forrest i PDF’en ‘Kalligrafi med dyppepen – træningsark’, får du en oversigt over alle bogstaverne. Den kan være meget god at have liggende efterfølgende, så du ikke skal bladre i resten af arkene for at få opfrisket et bogstav.

Basisstreger

Med kun 7 basisstreger kan du skrive de fleste små bogstaver i alfabetet.

At bruge lidt tid på at få indarbejdet disse basisstreger i muskelhukommelsen, er en super investering og en rigtig fin måde at få lært sin pen bedre at kende.

Her følger en gennemgang af de 7 basisstreger.

1. Det descenderende/ nedadgående strøg

Sæt spidsen af pennen i hvad der bliver øverste venstre hjørne af linjen. Læg tryk på spidsen, inden du bevæger pennen ned over papiret.

2. Overturn / overvending

I et overturn fortsættes den tynde opadgående streg i et tykt nedadgående strøg – en bevægelse der er nogenlunde til at gå til.

3. Underturn/ undervending

Et underturn består af et tykt nedadgående strøg, der forsættes i et tyndt opadgående. Tag presset af pennen, umiddelbart inden u-vendingen.

4. Compound kurve

Et overturn sammensat med et underturn. 

5. Ascenderende loop

Det ascenderende loop (opadgående løkke) kan minde om overvendingen med den tynde opadgående streg og den tykke nedadgående. Da linjerne krydser, foregår u-vendingen imidlertid imod urets retning, og pennespidsen skubbes over papiret i toppen af loopet. Det kræver en let hånd, ellers lader pennen sig hellere end gerne fange af hvad der måtte være af ujævnheder i papiret.

6. Descenderende loop

U-vendingen i bunden af det descenderende loop (nedadgående løkke), nødvendiggør igen at pennespidsen skubbes over papiret. Nu har du jo heldigvis allerede god træning fra det opadgående loop, så bare giv den gas.

7. Oval

Start “tyndt” et sted mellem kl. 1 og 2 og bevæg pennen imod urets retning. Læg pres på pennen så snart du har rundet toppen og tag det af igen lige inden du vender for neden. Fortsæt rundt med en fin tynd streg til du er tilbage ved startpunktet. 

Små og store bogstaver

Når du har styr på de tynde opadgående linjer og de tykke nedadgående, er det tid til at kaste sig over de små bogstaver.

Første udfordring kan kommer sandsynligvis ved ‘b’, der afsluttes med en omvendt oval – ligesom ‘p’. 

Den ascenderende streg på ‘r’et’ skal have en lille krølle og et ‘hjørne’ inden det descenderende strøg. Det er et ganske anvendt bogstav – øv det gerne lidt ekstra, så det sidder.

Next up “s” og endnu en ny bevægelse. Hav et ottetal i tankerne mens du skriver og husk de tynde opadgående og tykke nedadgående linjer, så kommer det forholdsvis hurtigt på plads.

Bortset fra variationen i linjebredde, er “x” og “z” formentlig udformet nogenlunde som du er vant til. De plejer ikke at volde de store problemer og hopla, er du i mål.

Der skal lidt flere former på banen når vi når til de store bogstaver. Er du blevet godt kørende med de små, er det bare at kaste sig over de store bogstaver fra en ende af, for principperne er trods alt de samme. Når du begynder at skrive uden hjælpeark, kan det være godt at have oversigtsarket i nærheden, så du lige kan kaste et blik.

Jeg har lavet en lille video, så du kan se hvordan jeg skriver både de små og store bogstaver. I filmen bruger jeg Lamy T 52 black og en Brause Universal Skolepen 111 EF med et ‘tape’ reservoir, monteret i et vinkelskaft.

Forbind bogstaverne til ord

De små ‘haler’ på bogstaverne er nøglen til at skrive sammenhængende skrift. At give dem samme vinkel og en passende længde, kræver lidt øvelse. Nogle kombinationer af bogstaver driller mere end andre. Sammensætningen ‘or’ trækker f.eks. ofte lidt ekstra opmærksomhed, fordi udgangen af o’et ligger forholdsvis højt.

Og så er det i øvrigt bare at øve. Meget hellere en lille stund på daglig basis end skrivekrampe efter en lidt for massiv weekend. Slap af, lyt til musik og tag dig en lille stille stund med blæk og papir.

Har du lyst til at give dine bogstaver lidt (eller meget) ekstra, kan bogstavernes ind og udløb forlænges med kunstfærdige sving og snirkler. Denne form for dekoration af og omkring bogstaverne, kan du læse meget mere om i indlægget ‘Flourishing‘.

Kalligrafi med formål

Hvor en del hobbyer resultater i lidt for store lagre af fine ting, som man ikke helt ved, hvad man skal bruge til, er kalligrafien mere anvendelig.

Kalligrafi med dyppepen - bordkort

Ud over fødselsdagskort og julehilsener lidt ud over det sædvanlige, er kalligraferede salings og citater så fine og med en ramme omkring har du hurtigt en meget personlig gave.

Umiddelbart er det ikke så tit vi benytter bordkort, men når vi gør, må det meget gerne være luksus. Kan du kalligrafere, kan du hurtigt lave de flotteste kort, og når først omgangskredsen har opdaget det, kommer du ikke til at kede dig.

Man kan skrive uendelig mange skrifttyper med sin dyppepen, her et eksempel på en lidt anden stil end på øvearkene.

Jeg håber du er blevet inspireret og har fået lyst til at kaste dig ud i blæk og spidse penne. Skriv endelig hvis du har spørgsmål og ellers rigtig god fornøjelse.

3 tanker om “KALLIGRAFI MED DYPPEPEN

  1. Jeg er helt enig i at kalligrafi med pen er en smuk kunst. Er imponeret over hvor flot du kan gøre det. Kh Pia

  2. Tusind tak Pia♥️
    Kh. Christina

  3. Hold da op. Det er jo en hel videnskab.
    Synes, det er SÅ pænt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.