Udgivet i Skriv en kommentar

Gækkevers

Introduktion

Æggeformede porcelænsvaser med gækkevers.

Her finder du min samling af gækkevers. Først de danske – i alfabetisk rækkefølge – og nederst et par på engelsk.

En del af dem er oplagte kandidater til gækkebrevet, de er skrevet med kursiv.
De andre kan også sagtens få plads på et gækkebrev, men egner sig også glimrende til en vase eller et påskeæg, der gerne må få et lidt bogstaver.

Traditioner og inspiration til gækkebrevet finder du HER – skabeloner til gækkebreve med påskebryg eller påskeharer finder du HER.

Har du brug for en guide til at skrive på æg, kan du læse meget mere HER.

Gækkevers A – D

Bag busken jeg fandt en gæk så sød,
jeg troede den var af kulden død.
Nu sender jeg den til dig min ven,                 
tæl prikkerne små, og gæt fra hvem.

Bag min hæk en vintergæk
titted frem i solen,
tænkte glad en vinter væk
og børster sne af kjolen.
Nej, jeg må nok vente lidt
på forårsdagens komme
tænkte den og putter sig
igen i sneens lomme.

Blomster små så skønne, hvide
spired’ op ved vintertide
under tomme, brune grene
stor i sneen så alene.
Her du får en gæk i brev
gæt min ven, hvem dette skrev.

Da sneen sank vi fik visit 
af lette alfer klædt i hvidt. 
Af jorden steg – blufærdig – kæk
med bøjet hoved en vintergæk.

Den lange vinter er nu væk,
jeg sender dig en vintergæk.
Mit navn er ej med prikker, 
fordi man si’r de stikker.
Jeg skriver det med harer, 
hvis ikke snart du svarer, 
så koster det et påskeæg, 
så stor som hønsehusets væg.

Den lille frøken vintergæk 
har kastet vinterkåben væk 
og smidt de brune vanter.
Nu står hun der så tynd og fin 
er klædt i hviden musselin 
med grønne frynsekanter.

Den lille gæk så ren og skær 
bag snedækt havehegn.
Jeg plukker dig, og kan ej la’ vær,
du lille forårstegn.
Jeg fletter dig i brevet ind 
blandt blomsterrankers blade 
og håber på et påskeæg 
af rigtig chokolade.

Den vintergæk som blomstrer først,
gør vårens forventning allerstørst.
Snart strækker solen sine arme,
og bringer lys og hjertevarme.
Nu sender jeg gækken skyndsomt hen,
i et gækkebrev til dig min ven.

Denne lille gæk jeg sender 
til dig i mit brev; 
gæt nu hvem af dine venner 
disse linier  skrev.

Derude i den kolde jord 
blandt havens strå og sten, 
en vintergæk som ensom gror, 
så smuk, så hvid og ren.
Jeg plukker den og sender dig
blomsten med dette brev 
og håber på, at du ej gætter
hvem der til dig skrev.
For den er jo symbol på al 
min kærlighed til dig, 
så gid du med et påskeæg 
vil sende din til mig.

Det var en søndag morgen 
før solen den stod op 
jeg ud i haven ilte  
og det i fuld galop.
Da jeg ind i stuen kom, 
tog pen og blæk i hånd.
Jeg satte mig til at skrive 
så du min gæk kan blive.
Jeg gækker dig og håber på 
et påskeæg fra dig at få.

Du lille gæk så ren og skær 
bag snedækket havehegn, 
jeg plukker dig, kan ej la’ vær’, 
du lille forårstegn.
Jeg fletter dit i brevet ind 
blandt blomsterrankers blade 
og håber på et påskeæg 
af rigtig chokolade.

Den lille hvide vintergæk, 
der på den kolde muld så kæk 
har rejst de tunge klokker.
Den føler intet kuldegys, 
men står lunt i solens lys 
og varme vintersokker.

Det drejer sig om påskeæg,
jeg skriver nærmest lidt for skæg!
Værs’go: En lille vintergæk
fundet ude ved min hæk.
Jeg måtte gennem sneen vade
– en lille gæk – med frosne blade.

Det sner, det sner, 
hvad er det jeg ser?
En gæk står nok så net
og fryser midt i sneen.
Den plukker jeg og sender dig, 
hvad gi’r du for ideen?

Du lille hvide vintergæk,
der på den kolde muld så kæk’ 
har rejst de tunge klokker, 
du føler intet kuldegys, 
men står så lunt i solens lys 
og varme vintersokker.

Du kære lille vintergæk, 
der står i sneens pude,
du blomstrer nu ved havens hæk 
i kulden bag min rude.

Du er super sød og kær,
og smuk og kun en smule sær!
Hvis jeg nu var skide skæg,
skyldte du et påskeæg.
Men jeg er desværre styg,
så du må op med påskebryg,

hvis du ikke sender svar
må du ha’ dit dankort klar.

Du kære ven, hvor end du bor, 
en hilsen jeg dig sender.
Måske det er fra den du tror
fra en af dine venner.
Et tegn på vår, en vintergæk, 
nu vinteren er omme, 
og sne og kulde snart er væk, 
og lærken den vil komme.

Gækkevers E-G

Æggeformet porcelænsvase og keramikæg med påskevers

En dag da slemt det blæste
og katten sad og hvæste
da gik jeg ud i haven
i sne til midt på maven,
og sagde så til Poul:
Gå ud og hent dine skovl
så kan du kaste sneen væk
og finde frem en vintergæk.

En dag jeg fandt en vintergæk,
men samme dag mit navn blev væk.
Nu må du bruge din forstand, 
og se om du det gætte kan.

En dag jeg tur i skoven gik,
en lille alf jeg så, 
med hår og kjole lysegrøn 
hun midt i sneen lå.
Hun sagde: ”Jeg er vårens fe, 
jeg tryller vinter væk!” 
Så smilte hun og rakte 
mig en lille vintergæk.

En lille fræk, foroven tøs 
med lysegrønne trusser.
I haven stod og hundefrøs 
om sine bare fusser.
Trods kulden var hun ganske kæk, 
jeg sender dig her den lille gæk.

En lille hilsen sender jeg
med gækkebrevet her til dig.
Hvis navnet mit du gætter ej, 
et påskeæg jeg ønsker mig.

En påskekylling spiste
de bogstaver, der viste,
at jeg er mig og ikke dig.
Nu prøver jeg med prikker, 
pas på de ikke stikker
 –  eller løber deres vej.

En rose er det ikke, 
en lilje heller ej,
i går jeg så den ligge 
afplukket på min vej.
Som gave jeg den sender,
vær med på denne leg,
jeg ved du blomsten kender, 
men mon du gætter mig?

En sommergæk en vinternar,
en fugl foruden vinger.
En lille ven som har dig kær,
en kærlig hilsen bringer.

En vintergæk jeg sender dig, 
den kommet er så lang en vej.
Jeg bad den om dit hus at finde 
og hilse fra en tro veninde.
Mit navn jeg har i prikker gemt,
nu har du det vel ikke glemt?

En vintergæk sprang modigt op 
fra sneens tykke dyne.
Og påskeliljen fulgte trop, 
den lod sig ikke tryne.
Nu skal du op på stikkerne 
og gætte alle prikkerne.

Foråret er over os i gækkens tid, 
breve vi klipper og sender med flid, 
navnet jeg skjuler i prikker små, 
kan du det finde, et æg du skal få.

Fra en dejlig, gammel ven 
kommer gækken til dig hen.
Om et æg jeg vil dig bede,
hvis du ikke svar har rede.
Thi der er en gammel skik, 
glem det intet øjeblik,
at man påskeæg skal give 
hvis man ikke gæk vil blive.

Fra en herlig gammel ven
kommer gækken til dig hen.
Om et æg den vil dig bede,
hvis du ej et svar har rede.

Fra en lystig lille gut, 
får du denne her salut,
hvis mit navn du ikke finder, 
æg fra dig min ven jeg vinder.

Før sneen smelter og er væk, 
blomstrer kæk en vintergæk, 
rejser sig med fine blade, 
og gør alle hjerter glade.

Gækken står i haven ude,
storm og blæst ta’r til at tude.
Ind jeg bar den i min stue,
satte den ved ildens lue.
Snart den folder ud de blade,
som gør hjerterne så glade.
Ind i brevet jeg lagde den,
sendte den til dig min ven.

Gækkerne bryder og springer ud, 
med kunstfærdige breve bringer bud.
Den danske sommer er godt på vej, 
så er det tiden til gækkeleg.
Et påskeæg jeg sætter i pant, 
til påske vi ser, hvem af os der vandt.

Gækkevers H-K

Halvvejs skjult af golde grene, 
og med rimfrost helt belagt, 
står i haven dybest nede,
vintergækken i sin pragt.
Sneens uskyldsrene farver 
fik den til sin fine dragt, 
og med forårssolens varme 
frydes den med dobbelt magt.

Hjerter klippet ud med saks,
prikker sat med pennens kraft. 
(antal) sirlige cirkler små, 
har du nu at gætte på.

Hvem har denne gæk dig sendt?
Kan du gætte, jeg er spændt.
Hvis du taber, be’r jeg dig 
send et påskeæg til mig.

Hver morgen stæren muntert synger 
i toppen af vores pil, 
og jeg har fundet store klynger 
af vintergækkens smil.

Hvor er I dog mange, hvor skinner I hvidt, 
i plæner og bede, langs hegn og stakit, 
som små danserinder, i rækker på tå 
at nippe til soldruens himmelske blå.

Hvor verden dog er skøn og stor!
Alt er så smukt på denne jord.
Og dog jeg følte mig forglemt, 
en smule ensom og lidt beklemt.
Da tog om mig en varsom hånd 
og pynted’ mig med silkebånd. 
Så blev jeg sendt så lang en vej!
Men hvem, ja, hvem mon sendte mig?

I en gammel have
under bøgehæk,
stod naturens gave
den hvide vintergæk.

I sne og frost du fik din dåb, 
du lille vintergæk.
Men du var fyldt af solskinshåb, 
du smilte nok så kæk.
Og solen var dig venlig stemt, 
den hjalp dig godt paa gled.
Den tittede ned, hvor du stod gemt, 
i havens blomsterbed.
Og nu du står i fulde skrud, 
så hvid og fin klædt på.
Jeg bruger dig som sendebud, 
mens navnet gættes må.

I sneen stod den kæk 
den første vintergæk.
Den der fandt den, det var mig.
Den der fik den, det var dig.
Prøv om du kan gætte, 
hvem der sendte dette.

I vintersneen voksed’ kæk
den første spæde vintergæk.
Den ligger her i brevet, 
men hvem har dette skrevet?
Hvis du ikke navnet gætter, 
da som bødestraf jeg sætter, 
at du giver mig en gave, 
der kan puttes i min mave.

Jeg et gækkebrev dig sender, 
vi har altid været venner.
Nu skal du gætte på kryds og tværs, 
hvem der sendte dig dette vers.
Det er er op til dig at finde, 
hvem der gav dig dette minde.

Jeg fandt under busken en gæk så sød, 
jeg tænkte at den var af kulden død, 
nu sender jeg den til dig  min ven, 
tæl prikkerne små og gæt fra hvem.

Jeg gik ud i vintersol
for at finde en viol,
men for sne og kolde vinde
var violen ej at finde.
Da jeg vende og gik væk,
fik jeg øje på en gæk.

Gækkevers L-Å

Lille, hvide klokke
kan jeg mon dig lokke
til at gå et vennebud
i dit fine vinterskrud?
Du skal bare gække
vennen min og vække
lysten til at gætte hvem,
der sendte denne hilsen frem.

Lille hvide vintergæk
barn af sol og sommer,
vinteren du jager væk,
nu da våren kommer.
Plukket du i haven blev,
nænsomt brødes stilken,
af den hånd, som dette skrev,
men kan du gætte hvilken?

Min kære ven et æg må få, 
hvis du mit navn kan gætte, 
og ellers et du sende må, 
som maven min kan mætte.

Når den lille kønne gæk 
kommer her ved vores hæk, 
tror jeg forår det er nær, 
hør, nu fløjter spurv og stær.

Når vinduet fryser og næsen er rød, 
man sjældent ser til sin have, 
dog turen i går jeg ikke fortrød, 
der fandt jeg en blomstergave.
Med post jeg dig sender en vintergæk, 
den spår, at vinteren snart er væk.

Omme bag en rosenhæk 
fandt jeg denne llile gæk, 
den var nylig kommet op 
derfor frøs dens lille krop.
Jeg sender den til dig, min ven
og håber at få æg igen.

Omme bag en tjørnehæk 
fandt jeg denne vintergæk.
Nu med den jeg sender dig 
en lille hilsen – hvem er jeg?

Postbudet bander i denne tid
de mange breve med spøg og vid
han må jo op ad de ange trapper
der kommer fler’ jo mer’ man sig rapper.
Det gør mig ondt thi nu må jeg lave
brev til den gæk, jeg fandt i min have
du skal jo ha’ den min fine ven
vær så artig her har du den.
– Julius Strandberg

Påskeblomst! hvad vil du her?
Bondeblomst fra landsbyhave
uden duft og pragt og skær!
hvem est du velkommen gave?
Hvem mon, tænker du, har lyst
dig at trykke ømt til bryst?
Mener du, en fugl tør vove
sang om dig i Danmarks skove?
– Grundtvig

Roser og forglemmigej 
har på denne tid man ej.
Jeg en anden blomst har kåret.
gækken kommer først på året, 
bringer bud om fuglekvidder, 
blomsterduft og gode tider.

Se her hvad jeg har fundet,
bag moders rosenhæk
her udenfor i lunden,
en lille vintergæk.

Se her min veninde,
hvad jeg har i sinde,
at tilsende dig.
En lilje så herlig,
en hilsen så kærlig,
den bringer med sig. 

Solens skin og gækker
vor forårslængsel vækker.
Sommerfugle mod himmelblå
vi drømmer om i vintergrå.

Solens varme våren vækker op af jordens gem,
skønne hvide vintergækker muntert titter frem. 
Da jeg i min have kigged’ på en lille gæk,
straks den sagde, mens den nikked’
bær mig med dig væk! 
Denne lille gæk jeg sender til dig i et brev
gæt nu hvem af dine venner disse linier skrev.

Ude i min have,
fandt jeg en forårsgave.
En lille ven du kender, 
med glæde den dig sender.

Under sneens tykke tæppe
myldrer det med vintergække,
og da sneen endelig tønde,
sprang en knop mig glad i møde.
Under sneen langs mit hegn
stod du gæk, mit forårstegn.

Ved en lille bladløs hæk 
stod den smukkeste vintergæk,
mens den smilte nok så blid
i den strenge vintertid.   
Om den ingen duft kan sprede
fra sig i de store bede,
er det dog en lyst at se
en lille blomst i frossen sne.

Vintergæk er brudt af mulden, 
kækt erantis trodser kulden.
Spurvens solforgyldte sind   
tripper i den grønne lind.
Solen smiler på husfacader 
gennem byens lyse gader.

Vintergæk med de hvide klokker 
og med lysegrønne sokker,
kækt er groet op af mulde
trodser sne og vinterkulde. 
”Fru Erantis er min søster”,
siger gækken mens den ryster
sine klokker så det ringer,
forårshilsen den os bringer.

Engelske påskevers

Bunny rabbits wiggle,
So much they make me giggle.
They wiggle their ears,
They wiggle their nose,
The tail on their rear,
Wiggles too, I suppose.
And just when I say “Stop wiggling, stop!”
They wiggle all over, and take a big hop!

Easter duck and Easter chick,
Easter eggs with chocolate thick.
Easter hats for one and all, 
Easter bunny makes a call!
Happy Easter always brings 
Such a lot of pleasant things!

It means so much at Easter time
To keep in touch with friends
To wish them happiness and cheer
And joy that never ends.
This brings heartfelt greetings
Especially for you
Together with best wishes
For a happy Springtime too.

There is magic all around us, 
You can feel it in the air,
For the lovely signs of springtime 
are unfolding everywhere. 
It’s a time of fulfilled promise,
It’s a time of hope and cheer,
Joyful time of resurrection 
Easter time is finally here.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.